Menu

Følelser, samvær og kropskontakt

For at fremme forståelsen og samtidig minimere risikoen for misforståelser oplistes her en positiv- og en negativliste i omgang med børn i Aars IK.

Positivliste

  • Det er ved indlærings- og forklaringssituationer naturligt, at der kan være fysisk kontakt.
  • Det kan være naturligt at give et opmuntrende klap på skulderen.
  • Det kan være naturligt at give et knus eller en trøstende omfavnelse, hvis barnet er ked af det.
  • Der skal være mindst 2 voksne med på ture/overnatninger.
  • Mindst 2 voksne eller ingen overnatter i samme lokale som børnene – også ved arrangementer privat.
  • Ved private arrangementer orienteres forældre.
  • Der tales ordentligt og respektfuldt til hinanden

Negativliste

  • Det er ikke i orden at kysse barnet.
  • Det er ikke i orden at voksne berører børn på brystet og i skridtet.
  • Det er ikke i orden med berøringer som ikke har tilknytning til boldspillet
  • Det er ikke i orden at voksne går ind i omklædningsrummet for det modsatte køn.
  • Det er ikke i orden at komme med sjofle bemærkninger.
  • Det er ikke i orden at kommentere barnets krop eller udseende.
  • Det er ikke i orden at kommunikere med børn om upassende og ikke-klub relaterede emner via opkald, sms, mms, mail, Facebook, Twitter, Snapchat og andre sociale medier.
  • Det er ikke i orden hvis trænere og ledere går i bad sammen med børnene.
  • Det er ikke i orden at fotografere i omklædningssituationer.
  • Det er ikke i orden at en voksen inviterer et barn med hjem uden aftale med forældre.   

Klubben

  • Klubben indhenter børneattest på alle trænere/ledere inden opstart.
  • Klubben bortviser personer der overskrider ovenstående regler.
  • Klubben ansætter ikke personer, der tidligere er straffet i pædofilisager.
  • Klubben vil politianmelde ved strafbare forhold.

 

VED MISTANKE OM OVERGREB

Betegnelsen ”overgreb” dækker her bredt over blufærdighedskrænkelse, fysisk magtanvendelse, trusler, mobning, seksuel chikane, seksuel berøring, seksuel aktivitet og voldtægt.

I relation til overgreb af børn har alle en formel pligt til at underrette socialforvaltningen.

Ved mistanke om overgreb skal bestyrelsen eller den ansvarlige voksen fra klubben der er til stede kontaktes.

Bestyrelsen/den ansvarlige voksen har pligt til at reagere på mistanke om overgreb på klubbens børn, og  kan i den forbindelse søge rådgivning hos DIF/DBU.

Ved akutte alvorlige overgreb må de tilstedeværende reagere ud fra omstændighederne og foretage underretning/tilkald af forældre, læge og/eller politi.

 

Luk