Ny træner i spidsen for damesenior i den kommende sæson.
Pga. uddannelse måtte Jeppe Thybo desværre sige nej til at fortsætte som træner for Aars IK's damesenior i denne omgang. Klubben har været rigtig glade for Jeppes indsats, der skal lyde en stor tak til Jeppe herfra.
Aars IK har dog allerede en ny træner klar til damesenior afdelingen, klubben har indgået en aftale med André Dalberg der i denne sæson har trænet herresenior serie 3 i Gug Boldklub. Han har også været omkring Als Boldklub som træner, samt trænet damesenior i Vigerslev BK på Sjælland.
Samtidig er André også instruktør i Myheart Fitness i Aars, så mon ikke der sniger sig lidt "fitness" ind i træningen engang imellem :)
Der er selvfølgelig (som altid) stor fokus på det sociale i Aars IK's dameseniorafdeling, det skal være sjovt at gå til fodbold, men samtidig vil Aars IK gerne udvikle damefodbolden endnu mere i klubben, det tror vi på at André og spillerne kan være med til.
Vi ser alle frem til samarbejdet med André og byder ham velkommen i klubben.
PS.
Overvejer du at spille fodbold i Aars IK?...så kontakt gerne Ilona Strange fra vores seniorudvalg, du kan skrive til hende på kasserer@aarsik.dk
Sidste udendørs træning er mandag 27/11 hvorefter der holdes vinterpause, men der fortsættes med indendørs hver onsdag.