Sejr til damesenior
For nogen er mandag en øv-dag. Det gjaldt dog ikke mandag den 7. maj for Aars IK’s damesenior hold. På en varm dag på stadion med blå himmel og sol, vandt damerne 2-0 over SUB 09.
Igen spiller vi flot offensivt spil, hvor vi især i 1. halvleg ligger et højt pres og spiller bolden fornuftigt rundt. Vores defensiv stod stærkt og afviste modstanderen. De få gange de kom igennem, stod en stærkt spillende Anna Bjørn i målet. Det blev til en enkelt scoring i 1. halvleg af Katrine Kjærgaard med assist fra Malene Asbøl. Som i tidligere kampe burde vi have lavet flere mål, men ved pausen stod der "kun" 1-0.
2. halvleg blev mere rodet, men vi sad stadig på kampen og skabte flere chancer. Desværre blev vi mere sløset i vores opdækning og koncentrationen svigtede til tider. Om det var varmen eller nervøsitet, vides ikke, men der var det fedt at høre holdet kommunikere og hive hinanden op.
Det gav en scoring i 90 min. af Signe Flindt. Vi holder nullet. Vi bakker hinanden op. Vi laver mål. Som træner kan jeg kun være stolt af pigerne. Deres fremskridt for hver kamp. Sammenholdet vokser og solen skinner over Aars IK Damesenior.
Målscore Katrine Kjærgaard og Signe Flindt. Kampens Spiller: Katrine Kjærgaard
Tak til alle jer, som støttede holdet til deres første sejr fra sidelinjen. Næste kamp er fredag d 11/5 kl 18.45 ude mod Hersom/Bjerregrav IF
Træner André Dalberg
Målscorer til 1-0 og kampens spiller Katrine Kjærgaard Målscorer til 2-0 Signe Flindt