Serie 2 Aars IK - Farsø/Ullits IK den 13.08.2016
Efter en god sommerferie startede vi op med træning i uge 29, men på dette tidspunkt var mange af spillerne stadig på ferie. Samtidig skulle vi starte turneringen en uge tidligere end vi plejer, men på grund af ferie hos mange spillere, ville vi udsætte den første turneringskamp ude mod Aalborg B52. De må have haft samme udfordring, for de kom os i forkøb og programsatte kampen til et senere tidspunkt. Det gav os mulighed for at spille to træningskampe mere, lørdag den 6. august hjemme mod Hobro og tirsdag den 9. august ude mod Aalborg KFUM, så vi dermed nåede op på 4 træningskampe i alt. På vej til den sidste træningskamp havde vi vundet 3-2 over Løgstørs Jyllandsserie hold, vi havde tabt ude 3-0 til Hobros andethold, som havde mange 1. divisionsspillere på holdet, også spillede vi efterfølgende igen mod Hobro, der denne gang havde færre divisionsspillere med, hvor resultatet blev 1-1. De tre resultater var alle yderst godkendt, men hvad bedre var, så var især spillet med bolden til tider rigtig godt. Derfor gik vi ind til den sidste træningskamp "generalprøven" om man vil, med en utrolig stor gejst, selvtillid og tro på tingene. Desværre skulle det vise sig, at vi ikke formåede at score på vores chancer, ligesom vi gav alt for mange chancer væk, som derfor resulterede i et 2-0 nederlag.
På grund af det sidste nederlag i generalprøven, var vores forhåbninger og tro på tingene måske ikke lige så stort, som vi kunne ønske, men omvendt tænkte vi også, at en dårlig generalprøve ofte kan resultere i en god premiere. Og det må man så sige, at det gjaldt i vores tilfælde, omend det mere var resultatet end kampen som helhed, der var en god premiere, i det vi vandt 3-1 over Farsø.
Til kampen havde vi debut til tre nye spillere den første var Rune Juhl Pedersen på 29 år, som kommer fra Silkeborg IF. Rune er kommet til klubben, fordi hans kæreste er en af mine kolleger, og de planlægger snarest at flytte fra Randers til Aars, hvorfor Rune gerne vil starte et netværk inden de flytter til byen. Og Rune er gledet rigtig fint ind på holdet fra dag et af, og har således kæmpet sig overbevisende til en plads i startopstilling mod Farsø. Den anden spiller vi fik tilgang af og som også røg i startopstillingen mod Farsø var en gammel kending, der tidligere har spillet på førsteholdet i Aars IK. Chris Hermansen 35 år har senest spillet i Gundersted, men har valgt at starte op i Aars igen, og ligesom Rune har Chris også gjort det overbevisende fra dag et af. Den sidste spiller er Nikolaj "Leo" Christensen, som efter et års tid i Hobro er vendt tilbage til Aars IK.
Alle tre debutanter spillede en fremragende kamp, og Rune nåede endda at vogte målet i en kortere periode, da vi fik vores målmand vist ud. Det var desuden rigtig fint at Chris og Rune kunne bidrage med masser af rutine, for det var godt nok et særdeles ungt hold vi sendte på banen mod Farsø. Således havde vi en spiller på 35 år, en på 29, en på 26, en på 24, to på 21 og hele 8 spillere mellem 18-20 år.
Spillet på banen skulle vise sig, at være en blandet landhandel for vores eget vedkommende. I første halvleg nød vi godt af en rimelig kraftig medvind, som fik os til at skubbe holdet længere frem og presse Farsø hårdt i bagkæde og på midtbanen. Både vores presspil og boldomgang var rigtig god i det meste af første halvleg, og især vores mål til 1-0 var fremragende. Vi fik erobret bolden på midten, og efter lidt boldomgang her, blev bolden spillet hurtigt ud på kanten til Toby, der centrede et indlæg langs jorden mellem Farsøs målmand og forsvar, hvor Nuggi sammen med en forsvarer taklede bolden, som røg en tand længere over i feltet, så en helt fri Leo kunne sparke bolden ind i et tomt mål. Vores gode spil fortsatte, og vi pressede yderligere på, og da vi så fik et hjørnespark i vores venstre angrebsside, sparkede Toby et perfekt indlæg, der efter lidt kamp i feltet havnede ved Hangeland, som satte en lang tå på og dermed bragte os i front med 2-0. Vi havde her både det spillemæssigt og psykiske overtag og følte os på ingen måde truet af Farsø, selvom de selvfølgelig også var kommet frem til et par chancer, men dem tog vores målmand Simon Poulsen sig rigtig godt af. Derudover havde Chris et fremragende frisparksforsøg, som målmanden flot fik viftet på stolpen og ud til hjørnespark. Men ca. 7 minutter før pausen skete der en hændelse, som fik kampen til at vende fuldstændig. Farsøs Scot Jensen lavede frispark på vores målmand, og dommeren fløjtede korrekt for frispark, men desværre mistede Simon besindelsen og om han så skubbede eller slog ud efter Scot, ja det så jeg ikke, men meget hurtigt lå Scot i græsset. Dommeren var meget rolig i situationen, mens Farsø naturligvis appellerede for rødt kort til Simon. Og lad mig sige det så diplomatisk som overhovedet muligt, vi var bestemt ikke uheldige med at dommeren præsenterede det gule kort for Simon, der måtte tage plads på bænken i de sidste 6-7 minutter af første halvleg og de første 4 minutter af anden halvleg.
Farsø var derefter som forvandlet og pressede rigtig godt på, samtidig med at vi havde utrolig svært ved at holde på bolden, når vi endelig havde den. Ca. 3 minutter før halvlegen gik det så galt, Kristoffer Nørgaard lavede en rigtig god vending med bolden i vores felt og sparkede den sikkert ind til 2-1. Pausefløjtet lød få minutter efter, hvilket vi i den grad havde brug for. Vi fik talt om, hvor vigtigt det var at holde fast i bolden, og være tålmodige indtil vi fik vores udviste målmand i mål igen. Men et er hvad man taler om og noget andet er realiteterne. Farsø havde medvinden i anden halvleg, og inden der var spillet et minut, havde de skabt en stor chance, som de burde have scoret på. Og de blev ved med at trykke på for det udlignede mål. Da vi fik vores målmand i spil igen, skiftede vi samtidig ud, således at Nuggi blev i midterforsvaret sammen med Hangeland, mens Rune og Hjalte tog sig af de to backpositioner. Kasper Hyldal blev skiftet ind som angriber, med den klare opgave at falde ned på midtbanen, for at modtage bolde i vores opbyggende spil. Det betød, at vi begyndte at fik mere gang i spillet igen, men vi blev aldrig dominerende i anden halvleg, for det var fortsat Farsø, der sad på det meste i anden halvleg. Men vi havde vores kontrachancer, og det var på en af disse, vi scorede det afgørende mål til 3-1. Hjalte fik bolden på vores venstre kant i en omstilling, og da han oversprintede Farsøs højre kant, var det blot et spørgsmål om at få folk nok ind i feltet. Mioo og Rasmus tog hver en supersprint ind i feltet og fikserede dermed Farsøs to midterforsvarer, og Mioo og Rasmus ville begge meget gerne have bolden, og havde også mulighed for at få den, men Hjalte havde også øje for Kasper Hyldal, der trak lidt tilbage i feltet, så han kunne modtage den skrå aflevering fra Hjalte. Hyldal fik så bolden, tog et træk på sin første berøring og sparkede bolden sikkert ind til 3-1. En klassisk detalje vi har trænet rigtig meget, og som de to unge 1. årsseniorer har scoret mange mål ved at lave i forårssæsonen for U19 i Vest (Den tidligere Mesterrække).
Alt i alt et yderst godkendt resultat, omend der var fejl og mangler i kampen fra vores side. De første 40 minutter var fremragende fra vores side, mens den stod på fight, super målmandsspil fra Simon og forsvaret, således reddede Hjalte en bold to gange på stregen. Så en fortjent sejr? Ja naturligvis for vi scorede på vores chancer og det gjorde Farsø ikke, men til gengæld var selve kampen set over 90 minutter meget jævnbyrdig. Simon er blevet fremhævet for en super god præstation (mens han var på banen), det samme kan siges om mange andre af spillerne, der gjorde en rigtig god indsats. Derfor bliver det ikke en enkelt spiller, som får titlen "man of the match", men derimod hele holdet, der netop spillede som et hold og ikke mindst kæmpede som et hold!
Træner
Jakob Dyrman
