Menu

Serie 3.1 Aalborg Chang - Aars IK 0-2 den 13.04.17

image René "Nuggi" Petersen scorede til 0-1 mod Aalborg Chang.
14. april 2017 kl. 19:30
3 sejre ud af 3 mulige.

Kamp Aalborg Chang vs Aars IK (1) 0-2

Kampen mod Aalborg Chang stod blandt andet på et gensyn med en gammel Aars IK spiller Kenneth Både, der i de sidste par år har spillet i Chang. Derudover stod den også på tålmodighed i forhold til chancer, hvilket vi var klar over inden kampstart, i det storfavoritten LKB Gistrup i den første kamp mod Chang først scorede de sidste fem mål i det sidste kvarter af kampen, da de slog Chang med 1-6.

Nu har tålmodighed jo været lidt af en dyd hos os i de to første kampe, og det viste vi også at besidde i kampen mod Chang. I første halvleg var det en knap så godt spillende kamp fra vores side. Vi undervurderede den negative betydning det var at spille bolde tilbage til forsvaret, på en bane der bestemt ikke var jævn, og derfor gav mulighed for deres angriber til at presse os, efter vi havde taget en knap så god første berøring i forsvaret. Desuden synes jeg ikke at engagementet var godt nok i første halvleg, hvor enkelte spillere dog blomstrede fint nok op. I første halvleg synes jeg klart, det var vores manglende evne til at skubbe op og presse på fra vores kanters side, der haltede mest, dels i forhold til en defensiv aktion, men også i forhold til det offensive aspekt, i det der var masser af plads bag deres firebacklinie til netop vores kanter. Det fik vores kanter fint nok rettet op på i anden halvleg, men som sagt var det ikke godt nok i første halvleg!

De chancer vi fik i første halvleg var dels diagonalafleveringer fra backs op på vores angribere og den største af disse tilfaldt Rasmus Poulsen, der modtog en super pasning af Kaldahl. Rasmus kunne med fordel have mødt bolden en anelse før, så han kunne have taget den hurtigt med i feltet og skabt en stor chance til sig selv. I stedet for lod han først bolden ramme jorden og derefter var Chang bedre på plads, og da det så var sket, burde Rasmus have spillet bolden ind i feltet til de Aarsspillere, der havde løbet derind. Rasmus tog i stedet for chancen på et knap så godt skud, men omvendt må man også respektere, at en angriber der som Rasmus spiller rigtig godt for tiden, naturligvis gerne vil prøve en afslutning selv!

Udover de lange pasninger, havde vi også nogle ganske glimrende forsøg på især hjørnespark, og her kunne Lau og Hangeland godt med lidt mere skarphed have scoret en enkelt gang hver. Men i forhold til spillet kom Chang rigtig godt med, og jeg synes, at de egentligt spillede bedre end os i det meste af første halvleg. Det der kneb for Chang var imidlertid deres afslutninger, her havde vores forsvar fint styr på de chancer, de var lige ved at komme til, så her skal endnu engang lyde en stor ros til Kaldahl, Nuggi, Hedehus og Troels, der endnu engang leverede en super god indsats i forsvaret!

I anden halvleg kom vi meget bedre ud til kampen, hvor vi pressede meget bedre på. Og vel vidende at Chang nok ville have svært ved at holde kadencen i en hel kamp, pressede vi tålmodigt på. Her synes jeg også, at spillet med bolden blev meget bedre, og her synes jeg at især Mioo som den hængende angriber og Troels Jørgensen, der blev rykket op på den centrale midtbane, begge var meget iøjnefaldende, og årsag til at vi fik vendt kampen til vores fordel. Som skrevet tidligere, lønnede vores tålmodighed sig, og det var Nuggi, der viste vejen med en glimrende soloaktion akkompagneret af Rasmus Poulsen. Nuggi modtog bolden som midterforsvar på midten af banen, da Chang var presset i bund, han så sit snit til at gå direkte ned mod deres mål, og først da han kom mod feltet blev han mødt af den første changspiller. Nuggi afdriblede ham, og derefter spillede han en bande med Rasmus, som lagde den perfekt tilrette for Nuggi inde i feltet, det så dog ud til i første omgang, at Nuggi var så meget ude af balance, at han ville falde. Heldigvis holdt han sig oppe på benene, og da en fremadstormende målmand forsøgte at nå bolden før Nuggi, fik Nuggi lige prikket bolden forbi målmanden, og kunne således stille og roligt trille bolden ind i det tomme mål. Super flot aktion af Nuggi og en 0-1 føring til os var en realitet med et kvarter tilbage af kampen. Derefter fortsatte vi med at presse på, for vi vidste, at det farligste vi kunne gøre ville være bare at stille os ned og forsvare den føring hjem. Og det gjorde vi klogt i, da Chang i den grad var blevet møre. Og de faldt mere og mere fra hinanden, hvilket gav nogle halve chancer til os. Og ca. 5 minutter før tid, faldt så den endelige afgørelse, da en changspiller, klodset og måske provokeret af Hangeland, rykkede Hange ned inde i feltet til et klart straffespark til os. Det tog anfører Hangeland sig selv af, og han scorede sikkert til slutresultatet 0-2 til os.

Alt i alt fin indsats af gutterne, i det de endnu engang udviste tålmodighed og koldblodighed i den sidste del af kampen. Af de måske mest iøjnefaldne spillere fra Aars i den kamp, synes jeg at Mioo, Troels og Hangeland lyste klarest op, men der var i den grad tale om en rigtig god kollektiv holdindsats, og det var da også den, der sikrede os sejren til sidst!

Dagens spiller skal findes mellem de tre ovennævnte spillere, og ham der får titlen Man of the match, bliver Troels Jørgensen.

Træner Jakob Dyrman

 

 

 

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk