Serie 3.1 Ravnsbjerg - Aars IK 2-4 den 21.10.2017

Ravnsbjerg/Løgstrup - Aars IK 2-4

På forhånd havde vi regnet med, at returkampen mod Ravnsbjerg/Løgstrup ville blive en af de sværeste kampe vi ville komme til at spille i indeværende sæson, når vi tænker tilbage på den Fifty-Fifty kamp vi spillede mod dem i den første kamp hjemme i Aars.

Og det blev da også en svær kamp, eller måske rettere det blev en kamp på meget svære betingelser, da vi skulle hente en pauseføring på 2-0 til Ravnsbjerg. I kampens indledning spillede vi bedst, vi sad på kampen og kom frem til den første store chance, da Nelle sendte et indlæg fra vores venstre angrebsside over mod bagerste stolpe. Her dukkede Hjalte op og på kanten af baglinjen headede han bolden på tværs til Rasmus, som helt fri foran mål "bare" skulle heade bolden i mål. Rasmus headede desværre for os lige på målmanden, men man må så sige til målmandens ros, at det var en fantomredning han hev op af lommen. Målmanden kastede sig frem mod Rasmus, som skulle han tage et skud fra en stregspiller i håndbold og her trak han bare flot det længste strå, for det var en ekstraordinær redning han hev frem der.

Bedst som vi havde fin kontrol over kampen scorede Ravnsbjerg så på deres første forsøg. De sendte et indlæg ind fra deres venstre kant, og inde i midten af feltet stod deres 2 metermand klar til at hamre en nedfaldsbold ind i nettet bag en sagesløs Simon Poulsen. Selve indlægget burde vi have clearet, men det gjorde vi ikke, hvorfor de kunne score til 1-0.

I løbet af de næste 10 minutter fik vi fint rystet deres føringsmål af os og vi begyndte at komme til nogle få chancer igen. Ravnsbjerg fik samtidig en 10 minutters udvisning, og mens vi troede, at det ville give os momentum hev dommeren en forkert kendelse op af lommen. Jonas Federiksen jagtede en Ravnsbjergspiller op ad sidelinjen, denne trak ind mod feltet og ca. 3 meter før feltet fældede Jonas ham. Af helt uforklarlige årsager pegede dommeren på pletten, han havde dømt straffespark til dem. Uanset vores protester, og vores bøn til at han kunne se både det første glidestykke, og det sted hvor begge spillere faldt på den regnvåde bane, som var henholdsvis tre meter og en meter udenfor feltet, så hjalp det intet, og derefter kunne Ravnsbjerg bringe sig foran med 2-0. På det tidspunkt var der spillet 35 minutter af kampen, og de havde stadigvæk 8 minutter tilbage af deres udvisning. Det fik os til at sætte Nuggi op i angrebet, Hangeland ned i forsvaret og Mark ned på den centrale midtbane. Det var næsten ved at give pote med det samme, da Nuggi flot tæmmede bolden med brystkassen i feltet, men lobbet over målmanden gik også over målet, hvilket betød, at vi gik til pause bagud med 2-0.

I pausen fik vi talt om, at vi ikke havde spillet dårligt i første halvleg, og at vi skulle lade frustrationerne over fejlkendelsen til deres 2-0 mål forblive udenfor banen. Samtidig skulle vi jagte muligheden for at få en uafgjort i første omgang, og så ellers se om vi skulle være så heldige at få alle tre point med hjem. Desuden måtte vi skifte en skadet Michael Jørgensen ud, så Hjalte måtte gå ned på venstre back, og Inzaghi kom så til at ligge på den centrale midt sammen med Mark Worsøe.

Fra første fløjt af anden halvleg blæste vi således til angreb, og det var tydeligt, at det overraskede Ravnsbjerg. Presset på Ravnsbjerg udmøntede sig i en flot scoring af Nuggi allerede i det 47. minut. Det rystede Ravnsbjerg, men gav naturligvis os vinger. Vi fortsatte ufortrødent at presse dem i bund, og i det 60. minut scorede Nuggi så igen til 2-2. Vi var ikke færdige med at presse på, men omvendt begyndte Ravnsbjerg også at røre på sig igen. De fik en friløber alene med vores keeper, heldigvis for os gjorde Simon Poulsen i målet det helt rigtige, han ventede på spillerens udfald, der ville trække til venstre om Simon, her fulgte Simon med, så han kunne dække ham ud over baglinjen, så vi fik et målspark. Den redningsaktion skulle vise sig at blive kampafgørende for os, så tak til Simon for at vise klassen, da det gjaldt.

Efter den forskrækkelse, viste vi så igen tænder og i en ”tre i en afslutning” brændte Rasmus, Mark og Mioo nogle kæmpe chancer. Og vi fortsatte med at trykke på, og da en ditto situation opstod, var det Mioo, der med et sublimt venstrebensspark sendte bolden op i nettaget til 2-3 i det 71. minut. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men ingen af holdene fik for alvor sat den afgørende sidste fod på bolden. Ikke før vi sendte en lang bold afsted mod Rasmus, der løb afsted ned mod deres målmand, her kom Mioo også løbende i fuld fart, så Rasmus kunne trille bolden til venstre til Mioo, der kunne sende bolden i et tomt mål til slutresultatet 2-4 til os.

Det var en kamp, hvor vi vidste ekstrem god moral og ikke mindst sammenhold, for da det så sværest ud, hev hver en spiller sig op og leverede et fantastisk comeback. Jeg kan pege på rigtig mange spillere, der leverede en fantastisk indsats, og især Mark Worsøe gjorde en stor forskel på den centrale midtbane, ligesom Nuggi og Mioo gjorde en kæmpe forskel med deres to scoringer. Hjalte leverede i den grad varen både på midtbanen og i forsvaret, ligesom Nelle og Hange spillede rigtig godt i midtforsvaret. Mathias Hjorth gjorde det fremragende på højre back, ligesom unge Jakob Grønhøj kom ind og gjorde en forskel på midtbanen, og så må vi ikke glemme, at vi i Simon Poulsen har en rigtig god ankermand i målet.

Kampens spiller går til Mark Worsøe, der især i anden halvleg var helt outstanding på den centrale midtbane, så stort tillykke til dig med den titel Mark.

Træner

Jakob Dyrman